Tjek Selv


Forsvinder strømmen pludselig fra din bolig, kan der være flere grunde.
Før end du kontakter os, så er der et par ting som du med fordel kan tjekke først:

1.  Tjek om naboerne har strøm
     – se om gadelyset er forsvundet fra hele gaden eller kvarteret.

     Har dine naboer strøm, skyldes strømsvigtet sikkert en fejl i boligens installationer.

2.  Er der kun strømsvigt i nogle af boligens rum, så tjek følgende:

     Se efter sikringerne i din gruppetavle.
  • I enden af hver sikring, sidder der en lille ”perle”. Er den faldet ud/sidder den løst, så er sikringen sprunget.
  • Er det tilfældet, så start med at slukke for gruppeafbryderen, og dernæst alle afbrydere og stikkontakter i de rum, som mangler strøm.
  • Skift derefter sikringen i gruppeafbryderen, og tænd for denne.
  • Tænd hefter en kontakt af gangen i rummene. Hvis sikringenspringer, når du tænder for en kontakt, så har du fundet årsagen
    til at sikringen slår og til strømafbrydelsen. Det kan f.eks. være en
    defekt lampe eller et defekt apparat.
3.  Er der ingen strøm noget sted i hele huset, så tjek følgende:
  • Ved gruppetavlen sidder der en HFI/HPFI afbryder. Den kan godt slå fra uden at der springer en sikring. 
  • Er afbryderen slået fra,så slå den til igen.
  • Vil den ikke slå til, så sluk for alle gruppeafbrydere på tavlen.
  • Slå herefter HFI/HPFI afbryderen til og tænd en gruppeafbryder ad gangen.
  • Når HFI/HPFI slår fra, har du fundet den gruppe, hvor der er et problem.
  • Følg herefter punkterne som beskrevet under 2.

Kan du ikke lokalisere den fejl, som udløser strømsvigt,
så kontakt os på tlf. 75 64 77 33, udenfor alm. arbejdstid 40 60 00 30

Print denne side ud, og læg den ved din el-tavle/sikringsgruppe.
Så har du den lige ved hånden. hvis der skulle opstå problemer med strømsvigt!